
Få linjer til mit unge selv
Hvilken målestok bruger du til at måle din værdi som menneske?
Er det din indkomst? Er det tøjet, du går i? Er det dit arbejde? Dit udseende? Antal venner eller følgere på sociale medier? Din uddannelse? De mennesker, du omgiver dig med? Din intelligens og viden? Din gruppeidentitet? Andres tanker om dig?
Er det måske, hvor mange mennesker du får til at smile i løbet af en dag? At du er der for en ven i nød? Måske din lillesøster, som du holder i hånden, når hun er hos tandlægen? Måske en fremmed, der sidder alene i sorg eller ensomhed på et venteværelse, som du nysgerrigt og nænsomt spørger ind til?
At du husker at vande dine planter? At du er ærlig? At du ikke tavst forbander kassedamen, taxachaufføren, eller dem, du er uenig med? At du bliver ved med at kæmpe, selvom ingen ser det, selvom vinteren synes lang og mørk? At du tilgiver? At du tør at elske?
Jeg vil vove at påstå, at nogle værdier er bedre end andre, fordi de vedrører noget dybere eller højere, fordi de har bolig i den menneskelige sjæl.
De andre værdier er ikke nødvendigvis ligegyldige, men de kan undertrykke dig, hvis du gør dem til afguder. Mådehold er derfor essentielt. Det er vigtigt at reflektere over, hvor det er du søger at finde dig selv; at du er bevidst om, hvilken målestok du bruger til at bestemme din værdi som menneske; hvorfor dén målestok, og hvorvidt den målestok egentlig er det værd.
Det er vigtigt, at du er god og skånsom overfor dig selv. Du skal vide, at du gør det godt. Jeg ved, at du gør dit bedste.
En fiktiv karakter sagde engang:
Medicine, law, business, engineering, these are noble pursuits and necessary to sustain life. But poetry, beauty, romance, love, these are what we stay alive for. To quote from Whitman, “O me! O life! … of the questions of these recurring; of the endless trains of the faithless … of cities filled with the foolish; what good amid these, O me, O life?” Answer. That you are here – that life exists, and identity; that the powerful play goes on and you may contribute a verse. That the powerful play *goes on* and you may contribute a verse. What will your verse be?[1]
- [1] A quote by John Keating [Internet]. Available from: https://rb.gy/5ja9a9
Leave a Reply