Du har kun én intelligens

Table of Contents

• 1. Indledning
  • 1.1. Andreas på lyd
• 2. Hvad er intelligens?
  • 2.1. Generel intelligens
  • 2.2. Flere intelligenser?
  • 2.3. Testning af intelligens
• 4. Intelligensens betydning
  • 4.1. Begavede børn i skolen
• 5. Gener eller miljø?
  • 5.1. Tvillingestudier
• Fodnoter
• Referenceliste

Most of those hostile to Experimental Psychology are in the habit of reproaching its methods with insignificance, and even with triviality. They regard it as an infatuation to pass life in measuring the exact average time required to press a button or in ascertaining the precise distance apart where two simultanous pinpricks cannot anymore be distinguished from one another; they protest that such means can never shed any real light upon the human soul, unlock the eternal antinomy of the Free Will, or reveal the inward nature of Time and Space[1].

Charles Spearman, “General Intelligence”, objectively determined and measured.

1. Indledning

Intelligens er på mange måder et kontroversielt og omdiskuteret emne, både indenfor og udenfor forskningen. Mit indtryk er, at temaet ikke vækker særlig stor begejstring, når det bringes på banen under samtaler. Dette kan til dels skyldes, at intelligensforskningen i nogen grad er tabubelagt på grund af dens konnotationer til racisme og ulighed; det er ikke alt for lang tid siden i menneskets historie, at intelligensforskning og -tests blev misbrugt til at retfærdiggøre racisme[2] og vold mod minoriteter i samfundet[3].

Galton og hans brogede bidrag
Sir Francis Galton, fætter til Charles Darwin, var en betydningsfuld tænker fra 1800-tallet, bl.a. kendt for grundlæggelsen af differentialpsykologien og psykometrien. Differentialpsykologi undersøger forskellene mellem mennesker og grupper, mens psykometri beskæftiger sig med at kvantificere menneskelige mentale tilstande (f.eks. lykke) eller fakulteter, såsom netop intelligens.

Galton var i øvrigt en pioner indenfor forskningen af relationen mellem arv og miljø. På videnskabelig vis undersøgte han i hvilken udstrækning biologi og miljø indvirker på variabiliteten i menneskelige evner. Han mente, at mentale og fysiske egenskaber i høj grad konformerer sig til den samme nedarvningslogik[4]. Han anså derfor en fakultet som intelligens for mere eller mindre at være biologisk determineret og uforanderlig. Dette er dog ikke underbygget af moderne videnskab, som har en mere kompleks og nuanceret forståelse af problemstillingen.

På trods af Galtons positive videnskabelig bidrag, var han desværre også forført af nogle ideer om mennesket og fremtiden, der var ganske anti-humanistiske. Han var nemlig hjernen bag eugenik:

“Galton forestillede sig bl.a., at man ved at arrangere ægteskaber mellem velbegavede mænd og velhavende kvinder kunne skabe en race af begavede mennesker og derved imødegå den fare for degeneration, som mange af 1800-tallets samfundsdebattører anså for at være et reelt problem. Termen eugenik udformede Galton i 1883.“[5]

Tankerne om eugenik bidrog til ulige samfundsstrukturer og grusomme begivenheder i det 20. århundrede, hvilket er med til at forklare mistænkeliggørelsen af intelligensforskning.

Uundgåelig
Men ikke desto mindre er intelligens et uomgængeligt fænomen, idet det er en af vores vigtigste evner og ressourcer. Intelligensforskning kan bl.a. gøre os klogere på beslutningsprocesser, problemløsning, læring, mentale sygdomme og lidelser, samt hvordan biologi og miljø indvirker på intelligens. Indsigterne fra forskningen kan bl.a. bruges indenfor undervisningssammenhænge[6] og psykiatrien.

Med introduktionen af nye og imponerende kunstige intelligenser, såsom OpenAIs chatGPT¹, er spørgsmålet om intelligens også blevet særdeles konfronterende for den enkelte og for samfundet. Nogle hævder, at kunstige intelligenser af chatGPTs kaliber rigtig nok er intelligente, mens andre påstår det modsatte. F.eks. har professor Roni Katzir, leder af laboratoriet for ‘Computational Linguistics’ på Tel Aviv Universitet, udtalt[7], at chatGPT slet ikke er tæt på at være intelligent.

Det rejser det grundlæggende spørgsmål om, hvad intelligens egentlig er for en størrelse? Findes der én form for intelligens, eller findes der flere? Hvordan måler man den/dem? Hvilken betydning har intelligens for sundhed og for livet generelt? Og i hvilken grad bidrager biologi og miljø hver især til ens intelligens?

1.1. Andreas på lyd

Som en ny ting har jeg interviewet Andreas, på 72 år, der har en særlig høj intelligens målt ud fra Mensas certificerede IQ-test. Jeg syntes, at det bl.a. kunne være interessant at høre om hans skoletid, og hvordan hans høje IQ påvirkede ham og hans skolegang. I år har der nemlig været en diskussion i medierne om, hvorvidt det er forsvarligt at etablere skoler for særligt intelligente børn.

Jeg går ikke ind i en diskussion om dette emne, men lader i stedet Andreas dele en smule ud af hans oplevelser fra hans skoletid. Jeg har valgt at medtage nogle få, korte lydklip undervejs der, hvor jeg synes, at det er relevant. Andreas taler ikke ud fra et fagligt perspektiv, men ud fra hans egne erfaringer og overvejelser.

2. Hvad er intelligens?

Indledende tanker
Når jeg overvejer, hvad der karakteriserer den menneskelige intelligens, tænker jeg på evnen til at bearbejde, forstå og manipulere kompleks information, herunder symbolsk information, hvilket bl.a. involverer at kunne genkende mønstre i en strøm af data. Intelligens indebærer også evnen til at lære af erfaringer og anvende den tillærte viden hensigtsmæssigt fremover.

Ydermere er der et træk, som, i hvert fald indtil videre, adskiller og udmærker menneskelig intelligens i forhold til kunstig: vi kan løse opgaver på tværs af forskellige kognitive domæner eller kontekster. En lommeregner kan kun regne, hvorimod f.eks. en typisk 9-årigs intelligens kan udføre utroligt mange forskellige former for informationsbehandling og problemløsninger. Dog er en lommeregner exceptionel god til at regne, og slår alle mennesker i hurtighed. Det her illustrerer forskellen mellem ‘generel’ og ‘snæver’/’specifik’ intelligens.

I forhold til en person med en særlig høj intelligens, forestiller jeg mig, at denne vil kunne kastes ind i forskellige miljøer med forskellige kognitive krav, og relativt nemt og hurtigt kunne tilegne sig de nødvendige færdigheder, som kræves for at tilfredsstille kravene. Som anekdotisk bevis, har jeg venner, som jeg anser for at være højt intelligente, og som netop har formået at præstere dette. Høj intelligens forbinder jeg desuden bl.a. med adjektiverne hurtig, logisk, organiseret, og velartikuleret.

Hør i det første klip Andreas gøre sig nogle refleksioner over intelligens.

Vores intelligens tillader os at overleve og trives i mange forskellige miljøer, bruge værktøj og teknologier, forstå abstrakt information, og skabe komplekse kulturer; den tillader os at forstå, at vi er sådanne væsener, som kan forstå verden og os selv.

2.1. Generel intelligens

I 1904 postulerede psykologen Charles Spearman, at intelligens kan konceptualiseres som en generel evne, der har indflydelse på specifikke evner, såsom matematiske og verbale. I tests opdagede han, at personer, der klarede sig godt inden for ét kognitivt domæne, f.eks. matematik, havde en tendens til også at klare sig godt inden for andre domæner, f.eks. musik og sprog. Dette ledte ham til ideen om en bagvedliggende generel intelligens, kaldet ‘g’ eller ‘G-faktor’. Tanken er, at G-faktor ligger til grund for alle kognitive præstationer[8].

En person med en høj generel intelligens vil altså forventes at klare sig godt i bl.a. sproglige, matematiske, musikalske, og rumlige-visuelle tests. Denne form for intelligens bruges ofte synonymt med IQ[9], som står for intelligenskvotient.

Psykologiske koncepter har den udfordring, at de ikke direkte kan observeres, hvilket kan gøre dem svære at definere og måle. Men det betyder ikke, at mentale fænomener ikke kan begribes sprogligt, eller, at de ikke findes; de findes blot i en anden forstand, end f.eks. atomer og molekyler. Tiden kan heller ikke direkte observeres, men de færreste ville dog benægte dens realitet.

G-faktor betragtes dog som et meget pålideligt og gyldigt koncept indenfor psykologien. Som Haworth et. al. skriver:

“Despite its contentious history[10], g is one of the most reliable, valid and stable behavioral traits[11], and it predicts important social outcomes such as educational and occupational levels far better than any other[12] trait.“[13]

Flydende og krystalliseret intelligens
I 1940’erne videreudviklede Raymond Cattell ideen om den generelle intelligens, og introducerede begreberne flydende og krystalliseret intelligens. Den første, ‘Gf’, indebærer evnen til at lære, evaluere og navigere i nye situationer, mens den sidste, ‘Gc’, refererer til erfaringer og akkumuleret viden. Begge generelle intelligenser bruges, når en opgave skal løses[14].

Cattells videreudvikling er ikke i modstrid med G-faktoren, men kan forstås som en nuancering. Uanset hvad, så mener flere forskere, at den generelle intelligens indebærer evnen til at ræsonnere, planlægge, løse problemer, tænke abstrakt, forstå komplekse ideer, og lære hurtigt samt lære af erfaringer[15].

2.2. Flere intelligenser?

Nogle psykologer hævder, at der findes forskellige former for intelligens. Den nok meste kendte proponent for denne tanke er psykologen Howard Gardner, som vurderer, at der ikke kun findes én overordnet generel intelligens, men i stedet otte, potentielt ni, intelligensformer: verbal-sproglig, logisk-matematisk, rumlig-visuel, musikalsk, kropslig-kinæstetisk, interpersonel, intrapersonel, naturalistisk, og slutteligt, eksistentiel intelligens[16].

Begrænset empiri
Gardners MI-teori (Multiple Intelligences Theory) er meget anerkendt og udbredt indenfor undervisningssammenhænge. Dette kan skyldes, at den er mere inkluderende end den klassiske teori om en generel intelligens. Men det er sund fornuft og god praksis, at enhver teori, der implementeres og anvendes, bør være underbygget af solid empiri. Og her opstår problemet, da der er begrænset evidens til at legitimere eksistensen og brugen af MI-teorien[17].

Flere forskere har den overbevisning, at Gardners stipulerede intelligensformer i højere grad henviser til talenter eller særlige egenskaber, fremfor deciderede intelligenser[18]. Ud fra psykometriske tests er der enten ringe eller ingen beviser for eksistensen af forskelligartede intelligenser[19]. Selv Gardner har konstateret, at evidens for MI-teorien er mangelfuld[20].

Refleksioner
Min erfaring er, at når emnet om intelligens en sjælden gang bringes på banen, så er folk ofte hurtige til at vifte ideen om en singulær intelligens væk, men er modtagelige overfor tanken om multiple intelligenser. Måske fordi, at det sidstnævnte koncept fremstår mere rummelig og inkluderende.

Jeg er meget sympatisk over for de følelser og tanker, som motiverer favoriseringen af MI-teorien, men i sidste instans mener jeg, at vi må forholde os til den tilgængelige evidens. Det betyder ikke, at MI-teorien fuldstændig kan afskrives, eller, at den ikke kan have værdi indenfor undervisningskontekster, men indtil videre er der i hvert fald ikke belæg for dens gyldighed.

Man kunne kritisere de nuværende eksperimentelle standarder for at være rigide eller for snævre, men de er nu engang de bedste kriterier, der aktuelt findes. Desuden mener jeg, at hypoteser skal undergå rigid testning samt, at det skal være svært at få et psykologisk koncept valideret. Det er for at undgå, at det videnskabelige felt bliver oversvømmet med pseudo-videnskabelige ideer, som psykologien i forvejen til dels lider af[21].

2.3. Testning af intelligens

G-faktor eller generel intelligens² måles ved hjælp af certificerede IQ-tests. De fleste har nok hørt om Mensa-testen, der tilbydes af Mensa Danmark³. IQ-tests betragtes generelt som pålidelige og valide[22]. Pålidelig betyder, at man mere eller mindre får det samme resultat, når man tager testen flere gange. Validitet indebærer, at testen faktisk måler intelligens, og ikke noget andet, såsom kreativitet eller personlighedstræk.

Men hvordan er en IQ-test konstrueret? IQ-skalaen er sat til at have et gennemsnit på 100 point. Det er gjort for at standardisere målingen af IQ. Når man foretager en test, sammenlignes ens resultat med andres, og man får en placering på skalaen. Denne er inddelt i ‘deviations’ eller ‘afvigelser’ fra gennemsnittet. En standard afvigelse er 15± fra gennemsnittet. To standard afvigelser er 30± fra gennemsnittet. Over to standard afvigelser betyder større afvigelser fra normen.

Du kan prøve kræfter med Mensas IQ-test her.

I det næste lydklip deler Andreas nogle tanker, som overlapper med Gardners ideer. Han rejser også en kritik af IQ-testningen. Lyt med.

4. Intelligensens betydning

Selvom intelligens sjældent er det hotteste emne at tale om blandt ikke-forskere, så er den en uhyre vigtig ressource i tilværelsen, og måske specielt i vores meget kognitivt krævende vestlige videnssamfund.

I 1920’erne satte psykologen Lewis Terman sig for at måle særligt intelligent børn på tværs af tid – en længdesnitundersøgelse – for at se, hvordan de klarede sig i livet. Testgruppen bestod af 1500 børn mellem 8-12 år med en gennemsnitlig IQ på 150. Testpersonerne blev fulgt i lang tid, og det viste sig, at de, sammenlignet med en gruppe med normal begavelse, var mere akademisk succesfulde, sundere, højere, stærkere, og mindre tilbøjelig til at komme ud for uheld[23]. Dette indikerer, at høj intelligens sammenfalder med mange positive udfald i livet.

Det skal dog påpeges, at undersøgelsen er temmelig gammel, hvorfor den potentielt mangler ‘temporal validitet’, dvs. er ugyldig i forhold til nutidens forskningsstandarder. Derfor er der også rejst kritik af studiet, herunder, at Terman ikke tog højde for hverken personlighedstræk eller socioøkonomiske faktorers betydning for succes i livet[24].

For at undersøge andre faktorers betydning foretog Melita Oden, en psykolog, der fortsatte Termans studie efter hans død, en sammenligning af de 100 mest succesfulde (gruppe A) med de 100 mindst succesfulde (gruppe C) i studiet. Her viste det sig, at selvom begge grupper mere eller mindre havde identiske IQ’er, så tjente dem i gruppe C i gennemsnit væsentlig mindre, og de havde større rater af alkoholisme og skilsmisse. Oden tilskriver variansen i stor grad til personlighedstræk; personerne i gruppe A besad viljestyrke, udholdenhed, ambitioner, og eftertænksomhed[25].

Odens undersøgelse indikerer, at IQ ikke kan stå alene, når det kommer til succes i livet målt på flere parametre. Men på trods af Odens og andres lignende vigtige indsigter, så er der indenfor intelligensforskningen en bred konsensus om, at IQ i høj grad forudsiger succes indenfor mange forskellige kontekster[26] – også når man kontrollerer for visse socioøkonomiske variabler.

I Zetlands artikel, Ét tal har enorm betydning for, hvordan du klarer dig i livet. Og det er ikke din skostørrelse, nævnes der flere korrelationer mellem IQ og positive udfald. F.eks. har et dansk studie[27] demonstreret en sammenhæng mellem intelligens i tidlig voksenalder og livskvalitet senere i tilværelsen. Forskningen viser også, at mennesker med lav intelligens i gennemsnit lever kortere sammenlignet med højt intelligente mennesker, samt at sidstnævnte gruppe har en højere livstidsindkomst. Dette resultat kom Terman også frem til.

Den stærkeste statistiske sammenhæng er mellem IQ og uddannelse. Som Jakob Silas Lund skriver, er associationen mellem de to variabler så tydelig, at “når man måler for intelligens i barndommen, vil resultatet kunne give en exceptionelt god indikation af, hvordan barnet vil klare sig hele vejen igennem uddannelsessystemet.”[28]

Det bør igen understreges, at intelligens ikke alene spiller en rolle for forskellige positive udfald i livet. Personlighedstræk, sociale og politiske strukturer, personlige relationer, social, kulturel og økonomisk kapital, familie, held – er alle en del af ligningen. Ens succes kan ikke reduceres til intelligens. Men, og der er et ‘men’. Alt andet lige, så er ens intelligens af stor betydning for, hvordan man klarer sig i tilværelsen, som ovenstående fund netop demonstrerer.

4.1. Begavede børn i skolen

Den rette kontekst er vigtig for, at et menneske kan realisere sit fulde potentiale – også når det gælder begavede mennesker. Flere forældre til intelligente børn meddeler, at der ikke er nok faglige udfordringer i den almindelige folkeskole, hvorfor deres børn kan kede sig og føle sig frustrerede[29]. Jeg tænker, at manglende passende stimulering kan føre til underudvikling af ens potentiale. TV2 har i den forbindelse skrevet en artikel om en gruppe forældre fra Aarhus, der har taget sagen i egen hånd.

Hør i det næste lydklip Andreas fortælle om hans oplevelser som begavet barn i folkeskolen.

5. Gener eller miljø?

Er intelligens bestemt af biologi eller miljø? Tidligere troede man, at egenskabers udtryk eller manifestering enten skyldtes det ene eller det andet. Som nævnt i indledningen, troede Galton, at intelligens og andre egenskaber er primært biologisk determinerede.

Men videnskaben har for længst bevæget sig væk fra en simpel dikotomi mellem arv og miljø[30]. I dag ved vi, at gener og miljø kontinuerligt interagerer med hinanden, og at begge domæner spiller en rolle i produktionen af adfærdstræk. Derfor er det også vanskeligt præcist at afgøre, i hvilket omfang, hver af dem bidrager til variabiliteten i intelligens[31].

Det er vigtigt at påpege, at den genetiske arvelighed af psykologiske egenskaber er et resultat af mange gener, der hver især har relativt små effekter. Dette er én ‘lov’⁴ ud af tre indenfor komplekse egenskabers genetik samt feltet adfærdsgenetik[32]. “A complex property such as intelligence, for example, involves a network of more than 1,000 genes, interacting with the environment.“[33] Dette tal bliver endnu mere fascinerende, når man tænker på, at det menneskelige genom indeholder omtrent 20,000 gener[34].

5.1. Tvillingestudier

En hyppigt anvendt metode til at vurdere, hvor meget gener og miljø influerer på intelligens, er tvillingestudier. Der er flere tilgange, men den mest dominerende – i hvert fald hidtil – er at tage enæggede tvillinger og sammenligne dem med tveæggede. Antagelsen er⁵, at begge sæt tvillinger eksponeres – i høj udstrækning – for fælles miljøer. Mens monozygotiske tvillinger (enæggede) har 100 procent af de samme gener tilfælles, har dizygotiske tvillinger (tveæggede) 50 procent.

Ideen er så, at man måler på et træk eller egenskab, såsom intelligens, ved at sammenligne det ene tvillingepar med det andet. Hvis der er større lighed i intelligens hos sæt af identiske tvillingepar (deler 100% af arvemassen og 100% miljø) sammenlignet med sæt af tveæggede par (50% arvemasse og 100% miljø), antager man, at den større lighed skyldes gener fremfor miljø[35]. Det er på en måde et naturligt forekommende eksperiment, hvor miljøet er ‘konstant’, mens arvemassen er ‘variabel’.

På baggrund af denne fremgang og en række studier har forskere estimeret arveligheden alt mellem 40-80%[36]. Metastudier placerer arveligheden i gennemsnit omkring 50%[37]. Tilsammen indikerer fundene, at i hvert fald omkring halvdelen af intelligensen kan forklares ud fra biologi, hvilket efterlader en stor portion til miljøet, og jo underminerer Galtons deterministiske fantasier.

Arveligheden stiger med alderen
I et stort studie fra 2010 med 11,000 tvillingepar fra fire forskellige lande, kom man endvidere frem til, at arveligheden af den generelle intelligens stiger med alderen. Det estimeres, at 41% af G-faktoren kan tilskrives gener i alderen 9, 55% i alderen 12, og 66% i alderen 17[38].

Det kan umiddelbart virke pudsigt, at arveligheden synes at vokse med alderen, dvs., at intelligensen i stigende grad afspejler genernes effekt fremfor miljøets påvirkning. Som Plomin og Deary skriver, “the same genes largely affect intelligence across the life course and yet genes account for more variance as time goes by.” En forklaringsmodel, som stemmer godt overens med denne observation, kaldes ‘genetic amplification’[39]. Her er den forklaret af Haworth et. al.:

“We suggest that the answer lies with genotype–environment correlation: as children grow up, they increasingly select, modify and even create their own experiences in part based on their genetic propensities.“[40]

Med andre ord bliver arveligheden af intelligens med alderen mere tydelig, fordi individet udvælger og former et miljø, der afspejler dets genetiske tilbøjeligheder.

Hvordan og i hvilket omfang biologi og miljø påvirker intelligensen er komplekst, men langsomt er forskere ved at afdække dette biopsykologiske terræn. Nyere bioteknologiske teknologier, såsom ‘Genome-wide Complex Trait Analysis (GCTA)’[41] , kan supplere de klassiske tvillingestudier, og producere mere fintmaskede analyser af sammenhængen mellem genetik og intelligens. Hvordan det sociale miljø påvirker intelligens er også et helt komplekst emne i sig selv[42].

---

Du skal være velkommen til at diskutere eller stille spørgsmål i kommentarfeltet. Vil meget gerne høre om eventuelle personlige erfaringer, dine overvejelser omkring emnet og/eller kritiske kommentarer.

Andre artikler:

Fodnoter

1. Står for ‘Chat Generative Pre-trained Transformer’. [Urrutia D. What is ChatGPT | Definition, functionalities and limitations [Internet]. Arimetrics. 2023. Available from:
   https://www.arimetrics.com/en/digitalglossary/chatgpt]. ↩︎
2. Når jeg fremover nævner intelligens referer jeg til den generelle intelligens. ↩︎
3. “Mensa er en international forening, stiftet i England i 1946, med det formål at give intelligente mennesker fra alle samfundslag mulighed for at mødes under afslappede former.” [Om Mensa | Mensa Danmark [Internet]. Available from: https://mensa.dk/om-mensa/hvad-er-mensa]. ↩︎
4. Indenfor videnskaben om komplekse egenskabers genetik er der tre ‘love’: 1) Alle adfærdstræk udviser betydningsfuld genetisk arvelighed. 2) Ingen træk er 100% biologisk bestemt. 3) Arvelighed er et produkt af mange gener med hver især små effekter eller roller. [Plomin, R., & Deary, I. J. (2014). Genetics and intelligence differences: five special findings. Molecular Psychiatry, 20(1), 98–108. https://doi.org/10.1038/mp.2014.105]. ↩︎
5. Antagelsen, at begge sæt tvillinger eksponeres for det samme miljø anfægtes af nogle forskere. [Evans G. What do twin studies really say about identity and genetics? | Aeon Essays [Internet]. Aeon. 2023. Available from: https://aeon.co/essays/what-do-twin-studies-really-say-about-identity-and-genetics]. ↩︎

Referenceliste