Hara Hachi Bu / 腹八分目

Info om fodnoter

Orienter dig gerne i fodnoterne undervejs, da de bl.a. forklarer visse ord samt uddyber pointer. Du klikker blot på fodnoten i teksten, så sendes du automatisk til bunden af siden til selve fodnoten. Du kan dernæst klikke på ↩︎ for at sendes tilbage til teksten.

Okinawa er den største ø i en kæde af øer sydvest for det japanske fastland. Første gang jeg hørte om Okinawa var da jeg som ung så filmen “Karate Kid II”, hvor Mr. Miyagi og Daniel LaRusso – Daniel-san – rejser til øen på grund af Miyagis døende far¹. Dengang tænkte jeg ikke nærmere over stedet og kulturen; jeg var mere optaget af helte-temaet, karate, og romancen mellem Daniel-san og Kumiko. Jeg husker, at filmen motiverede mig til at købe et bonsai-træ, men det nåede desværre ikke at leve så længe inde på mit lysfjendtlige og indestængte pubertetsværelse².

For nyligt så jeg dog en dokumentar på Netflix, “Live to 100: Secrets of the Blue Zones“, der var særdeles inspirerende, og som udvidede mit spinkle forhold til den asiatiske ø. Dokumentaren skildrer en befolkning på Okinawa, der på trods af deres høje gennemsnitsalder, lever et påfaldende sundt og værdigt liv.

Sunde hundredårige

Ifølge worldometers.info har Japan en af verdens højeste forventede levealder: 84.95 (begge køn), 87.97 (kvinder), 81.91 (mænd)[1]. Og på Okinawa finder man den største koncentration af hundredårige[2], og her taler vi ikke om ældre mennesker, som er fysisk og mentalt svækkede og afhængige af hjælp fra andre. Tværtimod, omkring 2/3 af indbyggerne på Okinawa klarer sig selv i en alder af 97, hvilket betyder, at de bor i eget hjem, laver deres egen mad, og lever et aktivt liv[3]. Virkelig imponerende statistik. Vi har at gøre med ældre mennesker, der er ganske agile og vågne, og faktisk har en af de laveste sygdomsrater når det gælder hjertesygdomme, kræft og blodpropper[4]. Spørgsmålet til en million yen er, hvad der ligger bag deres bemærkelsesværdige sunde helbred?

En god sundhedstilstand er et produkt af mange faktorer, herunder biologiske, psykologiske og sociale³. I den tidligere nævnte dokumentar observeres der, at øboerne på Okinawa lever et fysisk aktivt liv, spiser plantebaseret, og er del af meningsfulde og nærende fællesskaber. De bevæger sig meget ‘naturligt’, dvs. at de udfører en del praktisk arbejde, f.eks. havearbejde, og holder på den måde kroppen og sindet i gang. De ejer heller ikke mange møbler, hvorfor de ofte sidder på gulvet; benene og coren⁴ får dermed en ordentlig omgang træning, når de mange gange i løbet af dagen sætter sig og rejser sig, sætter sig og rejser sig.

Hara Hachi Bu

Men noget, der virkelig fangede min opmærksomhed, og som jeg har stor sympati for, er udtrykket ‘hara hachi bu’ (腹八分目). Det betyder, ‘spis indtil du er 80% mæt’[5]. Inden hvert måltid siger okinawanerne hara hachi bu som en påmindelse om, at de skal udøve selvbeherskelse. Denne lille tradition tiltaler mig en del, fordi forholdet til maden får karakter af noget rationelt, og ikke blot karakter af lyst og biologisk nødvendighed. Inden mine egne måltider er jeg nu begyndt at høre hara hachi bu for mit indre øre, hvilket gør mig mere opmærksom på mængden af mad jeg konsumerer, men også den hastighed, hvormed jeg spiser. Som Dr. Sanjay Gupta skriver på CNN:

“There is a basic biological reason this works. It takes about 20 minutes for the stomach to send signals to the brain that it is full. Unfortunately, most people can shovel down another several hundred calories in that short time. Instead, if you push the plate away and just wait, you will have eaten less and still feel satisfied.“[6]

Ved at spise langsommere, og dermed give kroppen tid til at registrere, hvor meget man har indtaget, har man lettere ved at undgå overspisning.

Overspisningens fysiologi

Men hvorfor kan overspisning egentlig være et problem? Det hænder, at jeg selv kommer til at indtage for meget mad under et måltid, hvilket ikke føles super behageligt, men jeg formår jo i sidste ende alligevel at fordøje maden. Lad os alligevel se på, hvad der sker umiddelbart ved overspisning, og hvad der kan ske på lang sigt, hvis man gør det hyppigt.

Umiddelbart efter overspisning

• Mavesækken udvider sig, og presser imod andre organer, hvorfor det kan føles ubehageligt.
• Organerne skal arbejde hårdere for at fordøje, og de producerer derfor ekstra hormoner og enzymer, der skal nedbryde maden.
• Som et led i nedbrydningen af maden producerer mavesækken hydrogenchlorid (saltsyre = HCI). Ved overspisning risikerer noget af denne mavesyre at glide op i spiserøret, og forårsage surt opstød og halsbrand⁵.
• Du kan måske føle dig varm, svedig og svimmel, og det skyldes, at forbrændingen øges for at håndtere de ekstra kalorier[7].

Langsigtede konsekvenser

• De kalorier, som ikke forbrændes ved overspisning bliver lagret som fedt i kroppen – en del af kalorierne lagres dog som kulhydrater[8]. Ved at indtage flere kalorier end der forbrændes risikerer man at blive overvægtig eller svært overvægtig, hvilket øger risikoen for bl.a. diabetes, kræft og andre sygdomme[9].

Tankeløshed

For mig er der ikke nødvendigvis noget i vejen med i ny og næ at spise godt op og give efter for nydelsen (særligt, hvis man ellers lever et sundt liv med motion og god kost). Det skal der være plads til, og jeg har personligt ikke et behov for at leve spartansk og mikrostyre ethvert aspekt af mit liv i ethvert øjeblik. Og selvfølgelig er der heller ikke altid tid til at spise langsomt – hvilket i sig selv er trist, at vi har så travlt.

Det som det primært handler om for mig, er at bringe mere tænkning ind i hverdagen – her i form af hara hachi bu – så jeg nogle gange får brudt den ubevidste omgang med verden jeg tenderer til at glide ind i. Når jeg formår at sætte parentes om mine vaner, impulser, ubevidste adfærd, og beskue dem på afstand, så får jeg mulighed for at benytte mig af den enestående evne som naturen har skænket mig: den frie vilje⁶; så er det mit vågne jeg, der bestemmer hvad jeg gør, og ikke mit ubevidste jeg, kendetegnet ved manglende tænkning, og som ikke altid handler ud fra mine interesser og værdier. Hvis jeg vil tage godt for mig fra buffeten, fint, så længe det er et aktivt valg jeg træffer, og jeg kender til konsekvenserne. Og jo mere jeg tager den frie vilje i brug, jo mere selvtillid får jeg, hvilket fylder mig med positive følelser. Endvidere, ligesom så meget andet der styrkes når det trænes, styrkes tillige den frie vilje.

Okinawa er ikke længere for mig kun forbundet med Daniel-san, Mr. Miyagi og bonsai-træer. Den er nu også associeret med en befolkning, der lever deres liv ud fra nogle sympatiske og tankevækkende principper⁷, som jeg er overbevist om, bidrager til deres påfaldende gode mentale og fysiske sundhed. Der er nok en del vi her i Vesten kan lære af andre ikke-vestlige kulturer, og udvikle vores egen modus operandi, når det handler om sundhed.

Om ikke så længe vil jeg sætte mig til bords, og spise et lækkert måltid. Hara hachi bu.

---

Du skal være velkommen til at diskutere eller stille spørgsmål i kommentarfeltet. Vil meget gerne høre om eventuelle personlige erfaringer, dine overvejelser omkring emnet og/eller kritiske kommentarer.


Andre artikler:

Fodnoter

1. Selvom handlingen i filmen foregår på Okinawa, så er scenerne filmet på Oahu, Hawaii. [The Karate Kid Part II (1986) – Trivia – IMDB [Internet]. IMDb. Available from: https://www.imdb.com/title/tt0091326/trivia/]. ↩︎
2. Jeg må desværre tilstå, at der har været mange planter gennem tiden, som ikke har overlevet mødet med mig. ↩︎
3. I artiklen ‘hvad er sundhed‘ berører jeg dette emne. ↩︎
4. “Kropsstammen (coren) er musklerne i og omkring rygsøjlen, lænden, hoften og abdomen (maven), som er vigtig at træne.” [Idræt ASHISO. Coretræning – kropsstammetræning stabiliserende muskler [Internet]. Available from: https://www.sportshojskolen.dk/vidensbank/coretr%C3%A6ning—core–kropsstammetr%C3%A6ning]. ↩︎
5. Hydrogenchlorid har en ph-værdi på omkring 1, så det er bestemt ikke sundt at få surt opstød. Grunden til, at mavesækken ikke påvirkes af den lave ph-værdi skyldes, at mavesækkens væg har en beskyttende slimhinde; i slimhinden findes basiske molekyler, som neutraliserer den stærke mavesyre. [Why don’t our digestive acids corrode our stomach linings? [Internet]. Scientific American. 2003. Available from: https://www.scientificamerican.com/article/why-dont-our-digestive-ac/]. ↩︎
6. Hvorvidt mennesket har fri vilje eller ej er en lang og kompliceret filosofisk og psykologisk debat, og det afhænger også af, hvordan fri vilje defineres. Jeg definerer det her som evnen til at træffe bevidste valg; jeg kan vælge x, men jeg kan også vælge y; jeg kan vælge at overspise, men jeg kan også vælge at holde igen. Om mine tanker om x og y samt min handling i sidste ende er determineret af biologiske/neurologiske processer, er her irrelevant. Hvis du er interesseret i denne debat er du velkommen til at efterlade en kommentar, og så vil jeg henvise dig til nogle gode kilder, der behandler emnet. ↩︎
7. Udover hara hachi bu, bruger de også principperne ‘ikigai’ og ‘moao’. [Gupta S. The Land of Immortals: How and what Japan’s oldest population eats. CNN [Internet]. 2019 May 21; Available from: https://edition.cnn.com/2019/04/05/health/japan-okinawa-food-diet-hara-hachi-bu-chasing-life-gupta/index.html]. ↩︎

Referenceliste